A&K skriver historie med runde tal

Visualisering: C. F. Møller

Visualisering: C. F. Møller

Virksomhedens hidtil største nybygsag er landet med en totalentreprisekontrakt på 225 mio. kr. inkl. moms

En særlig sag markerer en lovende udvikling for Adserballe & Knudsen og Karsten Hjarsø, der netop i år runder et årti som administrerende direktør for entreprenørvirksomheden. Jubilæet kan nu krydres med en historisk stor sag inden for nybyggeri i totalentreprise, som omfatter cirka 14.000 m2 ungdomsboliger på Mariendalsvej på Frederiksberg for bygherre Triton Developement North ved Jesper Dam, og kontrakten er netop landet på direktørens bord.

– Med den størrelse, vi har opnået over de seneste ti år, er det fantastisk og helt på sin plads, at vi kan tage en kontrakt hjem på nybyggeri i den størrelsesorden. Det markerer en udvikling i virksomheden, som vi har set frem til at dele med vores omverden, siger Karsten Hjarsø.

Bygherrerådgiver er BYR GRUPPEN, mens Adserballe & Knudsens rådgivere består af arkitekterne C.F. Møller og ingeniørerne MOE.

Byggetiden på totalentreprisen er berammet til en varighed på 1,5 år. Mariendalsvej er Adserballe & Knudsens tredje totalentreprise i 2016. I Farum ombygger virksomheden Solvangskolen for 25 mio. kr., mens en sag til 128 mio. kr. for det amerikanske forsvar er startet op i juli på Thule Airbase i Grønland.

Droner effektiviserer A&K

Med en drone har Adserballe & Knudsen sparet flere dages arbejde ved en 1-års gennemgang. Inspektionen er blot første spadestik til en mere operationel strategi med anvendelse af droner i virksomheden.

Den lyder som en sværm af summende kæmpeinsekter og har med sine otte skarpt roterende vinger også en hvis fysisk lighed med netop sådan en sværm.

Beboere stikker hovederne frem og spørger nysgerrigt ind til dimsen, der svæver tæt forbi deres boliger. En enkelt indvender med hævet stemme at støjen er forstyrrende. Men det er i virkeligheden en fin statistik for byggeleder Jan Simonsen fra Adserballe & Knudsen, som har haft sin daglige gang blandt Farum Midtpunkts knap 4000 beboere under en stor renoveringssag, der blev afsluttet for et år siden. Nu er han i gang med 1-års gennemgang og dimsen, der hænger i luften over ham, er en drone, som transmitterer direkte fra Farum Midtpunkts mange tusinde kvadratmeter tage.

– Vi skulle have gået herude i to dage, op og ned af trapper og forstyrret en masse beboere for at komme ud på tagene og tjekke, om der er installeret bladfang. På denne her måde er vi færdige på tre timer, siger Jan Simonsen, som inspicerer i følgeskab med en repræsentant fra Rambøll, bygherrens rådgiver.

Også Rambøll kan se fordelene ved at anvende en drone, fremfor en manuel inspektion.

– Vi har rigtig gode erfaringer med droner. Vi opnår samme eller et bedre resultat på minimum tid. Og vi bliver fri for at genere en frygtelig masse beboere, som skal udlevere nøgler og have os ind i lejligheden. Så på den måde er det genialt, siger Dag Præstegaard, projektleder i Rambøll.

Dronen, der anvendes i Farum Midtpunkt og dennes certificerede pilot, Michael Houmann, er hentet hos landinspektørvirksomheden LE34. Her er droner siden 2013 blevet anvendt til for eksempel fotogrametri til udarbejdelse af 3D-modeller af terræn for landskabsarkitekter. Med tiden er inspektion kommet på forretningsplanen, men der er endnu ikke mange entreprenører, der har fået øjnene op for muligheden.

– Der er ikke mange, der er forstået at integrere anvendelse af droner i byggeriet og set mulighederne i det. Så jeg vil sige Adserballe & Knudsen er rigtigt godt med i en innovativ tankegang på dette område, siger Henrik Kjærsgaard, som er landskabsinspektør og ansvarlig for anvendelsen af droner i LE34.

– Det er også en øjenåbner for mig, præciserer han, efter en samtale med projektleder Alexander Davidsen fra Adserballe & Knudsen, som fik idéen til at kontakte LE34 før 1-års gennemgangen.

Næsten uendelige anvendelsesmuligheder

– Jeg forhørte mig hos Rambøll om de ikke kunne være interesseret i at effektivisere 1-års gennemgang ved at anvende en drone til taginspektionen, og det tog de godt imod, siger Alexander Davidsen.

Men anvendelsesmulighederne er på ingen måde begrænset til denne type inspektion, mener han.

– Vi kan effektivt tjekke for eksempel fuger omkring vinduer, lave forhånds- og slutregistrering, hvor vi normalt går rundt og tager billeder i hundredvis og som alligevel sjældent dækker godt nok for hele området. Vi kan lave 3D-modeller inden opstart, og endda bygherre kan anvende droner til egne gennemgange, siger projektlederen.

Han synspunkter støttes op af administrerende direktør for Adserballe & Knudsen, Karsten Hjarsø, som ser en række økonomiske, kvalitetsmæssige og tidsbesparende fordele ved dronerne.

– En lift til manuel inspektion koster op til 10.000 kroner per dag, og med den størrelse byggeri vi har med at gøre i Adserballe & Knudsen, er det en meget omfattende post, regnet i både mandetimer og cool cash. Desuden kan vi jo opnå en kvalitetssikring, som er helt uvurderlig for både bygherren, dennes rådgivere og for os som entreprenører, siger han og henviser til det omfattende dokumentationsmateriale, som i dette tilfælde administreres af LE34.

Innovation til alle byggeriets parter

Men er det så endegyldigt den succes, som i mange andre tilfælde også har været spået dronerne? Stort set ja, hvis man spørger Henrik Kjærsgaard fra LE34.

– Selvfølgelig er der en gadget-effekt med sådan noget udstyr, og folk synes det er spændende. Det handler om at finde balancen mellem effektivitet og de områder, hvor det giver mening at anvende dronerne. Men i princippet er der intet i vejen for at indføre disse muligheder, siger han.

Opererer man i beboede områder som Farum Midtpunkt, er man forpligtet til at orientere beboere og politi, men ellers er anvendelsen af droner nem at tilgå for professionelle og certificerede piloter og de virksomheder, de er ansat i. En ny dronelov trådte i kraft 1. september 2016, som giver erhvervsmæssig anvendelse mere frie rammer. Derfor er det også relevant at imødese en regulering af anvendelse af droner, samt hvordan materialet opbevares i løbet af de kommende år.

– Det følger vi selvfølgelig nøje med i, for det er alfa og omega for os, at beboerne føler sig trygge. Vi opfordrer også til, hvad der i øvrigt gælder vores egne medarbejdere, at man altid er ude iført refleksjakker og logo, så beboerne kan spotte de ansvarlige og føle sig trygge ved at komme og stille spørgsmål, siger Karsten Hjarsø.

Og hvad med bygherre, som i sidste ende har den daglige kontakt med beboerne? Nej, heller ikke hos KAB, som administrerer Farum Midtpunkt, møder dronen indvendinger.

– På driftens vegne kan jeg vist roligt sige, at det er formidabelt, siger Mogens Nesbitt, som er ejendomsfunktionær i KAB’s drift af Farum Midtpunkt og vant til at optimere processer. I Farum Midtpunkt er det nemlig en del af hverdagen at tænke effektivisering, at mindske belastninger på mandskabet og skabe variation og innovation i hverdagen. For eksempel blev meddelelsen om droneflyvningen meldt ud via Farum Midtpunkts interne app.

– Det passer godt ind i vores mindset, mens det sparer en masse administration for os og foregår med færrest mulige gener. Det giver helt klart en masse gode anvendelsesmuligheder, siger Mogens Nesbitt.

mogens-nesbitt_red