FRIHEDEN, HVIDOVRE

ThomasWillumsen

SAGSANSVARLIG FOR
FRIHEDEN

Thomas Willumsen
Sektionschef

Tlf.: 53 73 27 18
thw@aogk.dk

BOLIG- OG ENERGIRENOVERING TIL 357 MIO. KR

Boligselskabet Friheden og KAB har valgt Adserballe & Knudsen til at renovere 22 boligblokke med i alt 123 opgange i Friheden, Hvidovre. Der er tale om en helhedsrenovering af 1.170 boliger både indvendigt og udvendigt.

Arbejdet udføres i storentreprise og strækker sig over 4 år. Adserballe & Knudsen skal bl.a. energioptimere tag og facade. Uden på det eksisterende tag lægges nyt varmt tag med ensidig hældning. Facaden isoleres udvendigt med et nyt ekstra lag og et pudslag. Overalt skiftes døre og vinduer – der er alene omkring 10.000 vinduer i alt. Derudover sammenlægges lejligheder i 4 opgange, og byggesagen omfatter endvidere udskiftning af vand- og afløbsinstallationer inkl. ny sanitet, etablering af mekaniske ventilation, udskiftning af kloakker samt etablering af LAR og landskabsarbejder.

”Gennem årene har vi med stor omhu opbygget kompetencerne til at påtage os de større renoveringsopgaver”, siger adm. direktør, Karsten Hjarsø, Adserballe & Knudsen, og tilføjer: ”Vi bød ind med en meget bred erfaringsbase fra tilsvarende opgaver. Vi stiller med et stærkt hold af bygge- og projektledere på funktionærsiden, og egne håndværkere der skal løfte denne opgave. En god andel er i egenproduktion, men vi har også underentreprenører med på holdet.”

Beboerhåndtering er et fokusområde, der skal være med til at tilrettelægge byggeprocessen, så alle beboere og naboer oplever så få gener som muligt. Med 1.170 boliger er der også mange børn, og byggepladsen kan være en stor fristelse for nysgerrige sjæle. ”Vi indleder en dialog med områdets børn. Vi vil gerne bidrage til, at de synes, byggeriet er spændende – får de lyst til at blive håndværkere en dag, er det positvt, men vi vil samtidig få dem til at forstå, at der er regler, og at det er farligt på den anden siden af hegnet”, siger sektionschef, Niels Jul Jakobsen, Adserballe & Knudsen. Han tilføjer: ”For to år siden arbejdede vi på en skole med hundredevis af børn omkring os hver dag. Vi opnåede en god dialog, og vi havde ingen uheldige episoder”.

Projektet er delt i tre etaper med 5-6 blokke i hver, der udføres i en glidende proces.

FAKTA

STORENTREPRISE
Adserballe & Knudsen A/S

BYGHERRE
Boligselskabet Friheden, Afd. Friheden I v/KAB

INGENIØR
Henrik Larsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S
JPE Rådgivning ApS

LANDSKABSARKITEKT
LIW Planning ApS

ARKITEKTER
Friborg & Lassen A/S

SAGSANSVARLIGE
Sektionschef, Niels Jul Jakobsen
Adserballe & Knudsen A/S

ENTREPRISESUM
357 mio. kr.

UDFØRELSESPERIODE
Juni 2015 – marts 2019