Medarbejdere søges til flere funktioner

Vi søger nu medarbejdere til flere sager og forskelligartede funktioner: Både praktikanter, byggeledere, projektledere og nu også håndværkere til vores nyetablerede anlægsafdeling.

Vi søger både en byggeleder og en projektleder, der er klar til at blive en del af et udførelsesteam på en kommende sag i Storkøbenhavn.

Vi leder efter erfarne byggefolk, der ikke viger tilbage fra at tage ansvar og træffe beslutninger, og som kan navigere selvstændigt i farvandet mellem bygherrer, myndigheder, rådgivere, underentreprenører og egenproduktion.

Læs mere om jobbet her.

Praktikant til nyt byggesystem

Vi søger også en praktikant til at arbejde med et nyt byggesystem i foråret 2024.

Det er en mulighed for at få en praktikplads på en sag, der introducerer CARPENT, som forener parametrisk design, robotteknologi og solidt tømrerarbejde.

Det er en fantastisk mulighed for en studerende, der ønsker at arbejde med trækonstruktioner. Læs mere her.

Nyetableret anlægsafdeling

1. oktober har vi i Adserballe & Knudsen oprettet en mindre anlægsafdeling, der er sat i verden for at løfte opgaver på vores egne hoved- og totalentrepriser.

Vi søger lige nu ambitiøse og arbejdsomme folk, der har erfaring inden for kloak og beton, og som har et ønske om at bidrage til opbygningen af en helt ny afdeling.

De jobs kan du læse mere om her.