AAB-sag godt begyndt og halvt fuldendt
Byggesagen på AAB’s afdeling 25 på Hulgårdsvej i Københavns nordvestlige hjørne er indtil videre gået strygende. Nu er hovedentreprenøren tæt på afslutning af første karré, som dermed er halvvejs igennem ombygningen.
Byggesagen på AAB’s afdeling 25 på Hulgårdsvej i Københavns nordvestlige hjørne er indtil videre gået strygende. Nu er hovedentreprenøren tæt på afslutning af første karré, som dermed er halvvejs igennem ombygningen med nye dæk, toiletter og køkkener i de i alt 258 lejligheder.
Byggepladsen til anden og sidste karré er under forberedelse og er i den forbindelse hjulpet godt på vej af en såkaldt ’tårn mobilkran’, som har hejst containere og køreplader ind i gården.
Byggeledelsen forventer, at arbejdet med at asbestsanering af alle kældre og lofter i begge karréer færdiggøres ved årsskiftet, og at aflevering til bygherre kan finde sted som ventet i marts 2019.