Aflevering af guldcertificeret DGNB-byggeri i Ørestad Syd
Den 29. maj afleverede vi Arenahaven i Ørestad Syd, som er opført for ATP Ejendomme. De 153 lejligheder er DGNB-certificeret til guld.
Holdet gik i jorden i foråret 2018 og har nu afleveret et flot byggeri til tiden. Projektet er udviklet sammen med PLH Arkitekter, MOE A/S og OPLAND Landskabsarkitekter for bygherren ATP Ejendomme A/S.
Arenahaven er et byggeri, der rummer mange spændende detaljer. Facaden er opført med et reliefmurværk og forskudte stålaltaner, og sålbænke i skifer binder materialerne sammen.
Der er installeret præfabrikerede teknikskakte, som er specialfremstillet til sagen. Præfab sparer arbejdsgange under opførelsen, og varme- og ventilationssystemet er blevet anvendt til udtørring af bygningen.
Arenahaven er DGNB-certificeret til guld med LAR-anlæg, sedumtag og et 43,8 kilowatt solcelleanlæg.
DGNB-certificering stiller ikke kun krav til det færdige byggeri, men i lige så høj grad til selve udførelsen, hvor vi har kildesorteret affald, reguleret støj og begrænset energiforbruget på byggepladsen.
I byggeperioden har teamet desuden deltaget i projektet GENTRÆ, hvor interimstræ indsamles til genanvendelse.
Det er med stolthed, at teamet nu overdrager nøglerne og ser de første flyttevogne køre ind på parkeringspladsen.