Velbesøgt rejsegilde på Hillerød Tandplejeklinik
Der er sat krans på råhuset til Hillerød Tandplejeklinik, og en god portion af husets kommende medarbejdere dukkede op for at se deres fremtidige arbejdsplads indefra.
Sagen udføres i totalentreprise, og A&K har derfor siddet med om bordet sammen med brugerne og bygherren fra et tidligt stadie.
På byggepladsen er det projektleder Christian Sahl Bøjden og byggeleder Jacob Bertel Sørensen, der står for at samle brugerbehov, bygherreønsker og arkitektoniske visioner i bygbare løsninger.
Projektet har gennem hele processen været særdeles bygbart. Godt et halvt år er der gået siden første spadestik, og Covid-19 har heldigvis kun haft begrænset effekt på fremdriften.
Tandplejeklinikken vil tilbyde behandlingsforløb til kommunens 12.000 børn og unge.
Projektet udføres i samarbejde med JJW ARKITEKTER og Norconsult AS, og de i alt 20 klinikker er klar til at blive taget i brug i sommeren 2021.
Borgmester Kirsten Jensen havde kun rosende ord om byggesagen:
“Vi stod her sammen for nogle mdr siden til første spadestik i februar, og det var hylende koldt. Og Christian og kompagni skulle bare i gang med at bygge. Så gik der ikke ret lang tid, så lukkede DK ned – og så ved jeg ikke hvor I byggede, men I gjorde det, og det er imponerende at se, hvor langt I er kommet.”