Halv skurby flyttes fra Frederiksberg til Roskilde
Der er lavet en effektiv overgang fra Solbjerg Have til Ringparken, da både mandskab og mandskabsvogne er kørt direkte fra den ene helhedsrenovering til den næste.
Skurbyen tager pludseligt hurtigt form på Ringparken i Roskilde, hvor vi i de næste fem år gennemfører en større renovering i hovedentreprise.
Med afleveringen af Solbjerg Have på Frederiksberg i fredags har vi både frigivet mandskab og mandskabsvogne, og sidstnævnte tog i går turen direkte videre til Ringparken.
De første i teamet flyttede allerede ind i december, og den mellemliggende tid er blandt andet brugt på at anlægge asfalt på hovedbyggepladsen, afklare projektforhold og afholde opstartsmøder for beboerne.
Den almene bebyggelse, der indeholder 593 boliger, tager nu hul på en proces, der bl.a. inkluderer udskiftning af tag, efterisolering af facader og gavle og opdatering af tekniske installationer. Herudover består projektet af 149 sammenlægning- og tilgængelighedsboliger.
Renoveringen udføres for Boligselskabet Sjælland i samarbejde med KANT arkitekter.