40 nye CLT-boliger er på vej
Glumsø lægger adresse til det næste CLT-projekt i vores rammeaftale med Boligselskabet Sjælland. I den sydsjællandske by etablerer boligselskabet en ny almen boligafdeling med 40 bæredygtige kvalitetsboliger.
Den almene boligafdeling kommer til at indeholde både lejligheder og rækkehuse i forskellige størrelser og i både ét og to plan.
Søgården er navnet på projektet, og vi forventer at gå i jorden senere på året.
Søgården bliver opført i byggesystemet Bolig-træ, som er udviklet i samarbejde med Boligselskabet Sjælland, Vilhelm Lauritzen Architects, Holmsgaard a/s Rådgivende Ingeniører FRI, Thing Brandt Landskab ApS og Dominia.
Læs mere om vores arbejde med træbyggeri her.