Den planetære pavillon byder velkommen


Allerede på mandag indleder projektfolk og tømrere fra Adserballe & Knudsen byggeriet af pavillonen, der opføres i limtræ og genanvendte materialer på Søren Kierkegaards Plads i København.

I projektet undersøger Tegnestuen LOKAL og Aaen Engineering, om fortidens byggematerialer – træ, glas og sten – også er fremtidens. Pavillonen opføres i forbindelse med UIA World Congress of Architects CPH 2023.

Projektet er produktet af vinderforslaget i konkurrencen ‘Next Generation Architecture’, som er en del af Realdania og VILLUM FONDEN # VELUX FONDEN (THE VELUX FOUNDATIONS) initiativ 4 til 1 planet.

Pavillonen opføres i samarbejde med a:gain (genanvendt glas, upcyclede gulve af afskåret endetræ), Harris ApS (genanvendte teglklinker), Lilleheden A/S (limtræ), Nordic Wood Industries (limtræ), Simpson Strong-Tie (glasbeslag), Stykka (CNC-fræsede indervægge, komponentchips) og VELUX (solcelledrevne ovenlysvinduer).

Vi glæder os meget til at komme i gang med arbejdet og til at fremvise det endelige resultat.