Tøndehvælv vundet
Standstill-perioden er udløbet, Skema B er godkendt, og kontrakten er underskrevet, så nu kan vi endelig annoncere, at vi skal stå for renoveringen af den almene boligafdeling Tøndehvælv for Ballerup Ejendomsselskab v/KAB.
Det er en mindre hovedentreprise, hvor Adserballe & Knudsens klassiske tømrerdyder kommer i spil, når tag og facade skal efterisoleres, og døre, vinduer, glaspartier med mere skal udskiftes.
Der har været en række vandskader i ejendommens fem blokke, så miljøsanering spiller også en væsentlig rolle i opgaven.
Det er alt sammen discipliner, vi har massiv erfaring med, og vi ser meget frem til at komme i gang i løbet af de næste uger.