Afleveringen af første etape nærmer sig

Lige inden jul var fotografen på besøg på Plejecenter Sjælsø, hvor Adserballe & Knudsen opfører 148 nye boliger på en særdeles pittoresk adresse.

Her fulgte han et lige så billedskønt tømrersjak i deres bestræbelser på at blive klar med første etapes 43 boliger.

Fokus i projektet er på at skabe rigtige hjem for plejecentrets beboere, og de nye og moderne bygninger lige ud til Sjælsø er i den grad ved at tage form.

Herudover har projektet bl.a. følgende fokuspunkter:

1.     Byggeriet opføres i lavenergiklasse 2020
2.     Genbrug af eksisterende belægningssten som belægning på parkeringslommer
3.     Overholdelse af kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse
4.     Certificering til DGNB Guld
5.    Anvendelse af et specialdesignet system for skraldesortering

Vi udfører sagen i totalentreprise for Rudersdal Kommune, og vi har et meget stærkt team med bestående af C.F. Møller Architects, skala architecture, ABC – Rådgivende Ingeniører og Ingeniørfirmaet SORI.

Byggeriet opføres i tre etaper i perioden 2023-2027.

Anden etape består af 45 boliger, og i sidste etape opfører vi 60 boliger.