Adserballe & Knudsen

Adserballe & Knudsen er en velkonsolideret entreprenør, der siden juli 2021 har været en del af CG Jensen Holding. Vi er specialister i styring af komplekse byggesager, og vi udfører en bred portefølje af opgaver fordelt på fire overordnede kompetenceområder:

  • Helhedsplaner og energirenovering i hovedentreprise
  • Nybyggeri i hoved- og totalentreprise
  • CLT-byggeri og andre trækonstruktioner
  • Større tømrerentrepriser

Læs mere om vores sager under “Kompetencer” og om vores virksomhed under “Om os”

Vi har etableret en styrkeposition i markedet baseret på vores mange CLT-byggerier, vores engagement i forsknings- og udviklingsprojekter og vores indsats for at reducere materialespild og energiforbrug på vores byggepladser.

Michael Vestergaard Jacobsen
Adm. direktør, Adserballe & Knudsen

I Adserballe & Knudsen er vi særdeles bevidste om vores samfundsansvar som entreprenør i en sektor, der bruger meget energi, producerer store mængder affald og udleder høje mængder CO2.

Vi arbejder derfor indgående med bæredygtighed som strategisk udviklingsområde, hvilket blandt andet har udmøntet sig i en massiv investering i CLT-byggeri, der indtil videre har kastet mere end 250 nybyggede boliger og en tilbygning til os selv af sig.

Vi deltager desuden med et projekt i den frivillige bæredygtighedsklasse, vi har opført flere DGNB-byggerier, og vi har indført en række specifikke tiltag for at sikre bæredygtig byggepladsdrift i form af blandt andet varmepumper, solceller, regnvandsopsamling og upcycling-principper på vores byggesager.

Renovering
Toften, Albertslund
Træbyggeri
Build-in-Wood, Høje-Taastrup
Erhvervsbyggeri
Plejecenter Sjælsø, Rudersdal
Tømrerentreprise
Rolighedsvej, Frederiksberg

Nyheder

Sag vundet: Dyskærgaard

Sag vundet: Dyskærgaard

Hos Adserballe & Knudsen er vi enormt begejstrede over at skulle spille en central rolle i transformationen af Dyskærgaard for Liljeborg.

Bakkekvarteret tager form

Bakkekvarteret tager form

Sammen med Ikano Bolig opfører vi 88 Svanemærkede boliger med en målsætning om at nå under 5 kg co2-ækv/m2 i Bakkekvarteret i Vinge Syd.