Rejsegilde på Lækrogen
Den første juni holdt vi rejsegilde på Lækrogen i Albertslund. Her opfører vi 151 boliger i totalentreprise.
Vi har afleveret 51 rækkehusboliger i løbet af foråret, og nu er de to karrébebyggelser blevet lukket. I alt 100 lejligheder vil stå klar til udlejning sidst på året.
Der var taler fra Søren Sandberg fra bygherrerådgiver SANDKJÆR, Michael Brixhuus fra bygherren SVANEN Gruppen og Per Yderholm fra Core Property Management. Core er slutbruger på projektet og står for udlejning af hovedparten af boligerne.
Adserballe & Knudsens byggeledelse fortæller, at byggeriet er nøjagtigt 91,6 % færdiggjort, og at processerne løber igennem som perler på en snor én opgang ad gangen.
Stort set alle fag er i spil: Fra murerarbejde over teknik til inventar-montage. Og der er mellem 30 og 40 håndværkere på sagen for tiden.
Som på mange andre sager har vi dedikeret en byggeleder til at gennemføre udbedringsprocessen, og mestergennemgangen er allerede påbegyndt på de første 12 boliger.
Den tilgang sikrer, at vi ved afleveringen leverer færdige boliger uden mangler.
Fotoserie: Arbejdsmiljøchef Jesper Yttesen.