Den administrerende direktør gør status efter de første seks måneder
Vores administrerende direktør gør status i dagens Licitationen efter sine første seks måneder i rollen.
Over to artikler fortæller Michael Vestergaard Jacobsen om en stor turnaround i virksomheden, om det stabiliserende samarbejde med CG Jensen A/S Jensen og om den igangværende strategiproces, der skal forløse virksomhedens og medarbejdergruppens store potentiale.
– Vi har skullet starte forfra på mange parametre. Nu er vi kommet til et punkt, hvor vi kan bygge på og ruste os til fremtiden, forklarer Michael Vestergaard Jacobsen.
Indsatsen betyder, at der dels er kommet en række nye folk ind i organisationen, dels at man sigter mod at styrke firmaet på udvalgte felter.
Organisatorisk er der ændret i processer og procedurer for at skabe ensartethed og mulighed for sammenlignelighed på tværs af alle projekter.
– Det skal komme til udtryk ved, at vi gør tingene ens og afstemt, så det giver et mere roligt billede for kunder og medarbejdere, og så tilbagevendende kunder oplever, at det sker på samme måde over tid, forklarer direktøren og medgiver, at det er en lang proces at komme dertil, hvor alle medarbejdere gør tingene ens.
Som virksomhed fortsætter vi med at fokusere på CLT-byggeri, almene renoveringer, nybyg i totalentreprise og tømrersager i egenproduktion.
Michael kom til Adserballe & Knudsen 1. oktober fra en stilling som projektchef hos CG Jensen A/S.
De to artikler kan læses her:
Farum-entreprenør bliver stående på de samme forretningsben.