Halvvejs på Fælledgårdene

Vi har, tre år inde i renoveringen, nu afleveret halvdelen af byggesagens 192 boliger til bygherre.

Fælledgårdene består af 192 boliger fordelt på seks dobbeltblokke, der ligger på rad og række i Roskilde by.
 
Vi er nu godt tre år inde i renoveringen af det almene byggeri. Tre af blokkene er allerede afleveret til bygherre, to blokke er under udførelse, og den sidste har opstart senere på foråret. Fælledgårdene er en stokbebyggelse med saddeltag, murede facader, spanske altaner og spidskviste, der er opført i årene 1951-1957.
 
Helhedsplanen består groft sagt af to dele:
 
En ”traditionel” renovering med nye badeværelser, nyt varmeanlæg, nye vinduer og døre, gavlisolering samt kloakering, dræn og anlægsarbejder.
 
Og en totalrenovering, hvor blokkene strippes til betonen for at opføre sammenlægnings- og tilgængelighedsboliger med elevatorer.
 
Der gennemføres asbestsanering i forbindelse med udskiftning af varmeinstallationer i kælderen. Herudover miljøsanerer vi for bly og pcb.

Det er den slags sag, som vi betragter som en klassiker hos Adserballe & Knudsen, og vi har sammensat et stærkt hold bestående af en kombination af unge og rutinerede kræfter.
 
Sagen udføres for Boligselskabet Sjælland. Rådgiver er Sweco Architects Denmark.

Fælledgårdene står færdig i 2025.