Søg
Close this search box.

Tøndehvælv, Ballerup

Adserballe & Knudsen A/S udfører en udvendig helhedsrenovering og fremtidssikring af ‘Årets byggeri ’97’. Renoveringen udføres i hovedentreprise for Ballerup Ejendomsselskab v/KAB.

Kort om projektet

Tøndehvælv i Ballerup blev opført i 1994, der for sin tid, blev opført med markante arkitektoniske træk. Byggeriet er fordelt på fem blokke og er bestående af 28 rækkehuse på hhv. en, to og tre etager i udstillingsbyen Egebjerggård i Ballerup.

Den blev opført i mørkegrå facadeplader med hvide, dobbelthøje glasarealer og et sort hvælvende tag. Bebyggelsen er en viderebearbejdning af arkitektvirksomheden, Vandkunstens, førstepræmie i en nordisk konkurrence om fremtiden rækkehuse, der blev afholdt i 1989.

Byggeriets originale udformning medførte i 1997, at Tøndehvælv modtog prisen for ‘Årets Byggeri 97’, da det blev betragtet som et af de mest overbevisende bud på 90’ernes rækkehus.

Sidenhen har der været udfordringer med skimmelsvamp og dårligt indeklima, hvilket fik ejendomsselskabet til at investere i renoveringen og energioptimeringen, som Adserballe & Knudsen A/S skal udføre som hoved entreprenør.

Proces

Projektet har få indvendige arbejder og beboerne har derfor ikke været genhuset under byggeperioden. Til gengæld er flere af beboerne pensionister eller hjemmegående, og arbejdsgangene har derfor skulle planlægges således, at der altid er minimum ét værelse frihold af byggearbejder og ejendommens funktioner skulle forblive velfungerende. Der har alligevel været en stor berøringsflade for beboerne, da de blandt andet skal sørge for adgangsveje, til at håndværkerne uhindret kan komme til deres arbejdsområder.

Der afholdes løbende beboermøder mellem byggeledelsen, bygherre og beboerudvalget, med henblik på at opnå en fælles forståelse for projektet. Af samme grund opdateres ejendomsselskabets hjemmeside løbende med mødereferater, varslinger og informationer vedrørende renoveringen som er af betydning for beboerne.

Teknisk beskrivelse

Der vil foregå en demontering af facadebeklædning og isolering, hvorefter der laves en kortlægning af skimmelforekomst. Hertil bliver udsatte områder på det eksisterende konstruktionstræ skimmelafrenset og nedslebet. Det dækker blandt andet over:

600 m2 af hovedtagene
20 m2 af kvisttagene
40 m2 af karnaptagene

Herefter monteres et nyt isoleret tag.

Fra hovedfacaderne bliver der demonteret og bortskaffet 320 m2 skimmelpåvirket isolering. Herefter øges isoleringstykkelsen på facaderne med en påbygning af en ny skeletkonstruktion, hvorefter der monteres nye facadeplader i samme grå farve som de originale fra 1994.

Rækkehusenes 228 vinder og 49 udvendige døre udskiftes til mere nutidige og energibesparende typer, hvor der blandt andet etableres en mekanisk åbning af topstyret vindue i de store glaspartier.

Fakta

ROLLE: Hovedentreprenør
BYGHERRE: Ballerup Ejendomsselskab v/KAB
ARKITEKT: Pålsson Arkitekter A/S
INGENIØR: WISSENBERG A/S
KONTRAKTSUM: 25 mio. kr.
PERIODE: 2023-2024

Renovering

Toften, Albertslund

Renovering

Tingbjerg, Brønshøj

Renovering

Solbjerg Have, Frederiksberg