Din partner i grønt byggeri

Vores strategiske fokus omfatter:
  • Klimaregnskaber med fuld gennemsigtighed: Vi dokumenterer og kommunikerer vores CO2-aftryk for at sikre troværdighed og åbenhed i hele processen
  • Integrerede biodiversitetstiltag: Vi arbejder struktureret med on-site biodiversitet på vores byggepladser
  • Sociale klausuler og etisk ansvar i hele vores værdikæde: Vi sikrer fair arbejdsvilkår og fremmer socialt ansvar på alle niveauer: fra leverandører og underentreprenører til slutbrugere
  • Koncernbundne reduktionsmål: Vores moderselskab har udstukket ambitiøse CO2-reduktionsmål
  • Cirkularitet: Indsamling og cirkulering af materialer og affald

Vi leverer ikke kun byggerier, men er også i stand til at være en medspiller, der sikrer vores kunder compliance, fulde rapporteringsdata og reduktioner i CO2-aftryk og ressourceforbrug.

Kompetencer i certificeret byggeri

Hos Adserballe & Knudsen har vi gennem flere byggesager oparbejdet kompetencer til at realisere og dokumentere certificeret byggeri.

Vi er særligt stolte af vores ekspertise inden for:
  • EU Taksonomi: Vi sikrer, at byggeriet opfylder de bæredygtighedskrav, der stilles i EU Taksonomien
  • DGNB-certificering: Vi tilbyder erfaring med bæredygtighedsstandarder, der dækker både miljø, sociale og økonomiske aspekter – fra DGNB Guld og Platin til Svanemærkning
  • LCA-beregning: Vores LCA in-house eksperter kan i de helt tidlige faser levere præcise livscyklusanalyser, som kan hjælpe kunden med at foretage de rette materialevalg og konstruktionsvalg, så CO2-aftryk, ressourceforbrug og pris er skræddersyet til kundens ønsker

Med Adserballe & Knudsen som samarbejdspartner får du en strategisk allieret, der kombinerer ekspertise og viden med dine ønsker som ansvarlig bygherre.

Produkter og ydelser

Vi tilbyder et eksklusivt udvalg af byggerier, koncepter og produkter, der sikrer, at din virksomhed er på forkant med den grønne omstilling.

Disse er blandt andet:
  • Byggerier med lavt CO2-aftryk: Byggerier, der sætter standarden for byggeri med minimale klimabelastninger
  • Transformation af eksisterende byggerier: Bevaring af bærende konstruktioner og omdannelse af funktioner
  • Renovering og energirenovering: Optimering af eksisterende bygningsmasse
  • Træbyggeri: Vi tilbyder vores egne byggesystemer inden for både CLT- og skeletbyggeri
  • Tidlig inddragelse og stor faglig viden: Vi arbejder med designoptimering, materialevalg og rettidig interessentinddragelse på udviklingsbygsager.

Ressourceoptimeret byggeplads

Vi optimerer byggepladsdrift og sikrer dataindsamlinger, herunder fase A4-A5 fra LCA-beregningen.

Vi tilbyder blandt andet:
  • Energieffektive skure: Energibesparelse på op til 60 procent
  • Alternative byggepladsveje: Genanvendelse af materialer
  • Digital ressourceovervågning: Dashboard og sensorteknologi til at registrere og optimere forsyningsforbrug, affaldshåndtering og spild
  • Biodiversitet on-site: Biodiversitetsfremmende tiltag på byggepladsen
  • Genanvendelse af råjord: Effektive metoder til at bruge råjord som fyld og stabilisering

En del af en koncern

Adserballe & Knudsen A/S udgør sammen med CG Jensen A/S og Hölscher Jensen A/S CG Jensen Holding.

CG Jensen Holding er en del af koncernen Jensen Gruppen. Her kan vi trække på et samarbejde med blandt andet J. Jensen Genbrug, der kan levere genbrugte byggematerialer og dermed understøtte os i, at vi kan hjælpe kunden med at gøre cirkulær økonomi til virkelighed. Det omfattende sortiment består af alverdens byggematerialer, inventar og belægningsmaterialer; lige fra toiletter med garanti til upcyclede lamper. Kontakt os endelig for at høre mere til mulighederne; gennem potentialerapporter kan vi rådgive om mulighederne for direkte genbrug og genanvendelse. I kan også læse om mulighederne her www.jensengenbrug.dk.

Som en del af koncernen Jensen Gruppen kan vi også trække på et samarbejde med J. Jensen Nedrivning, der er specialister i alle former for nedrivning inden for både total- og partiel nedrivning.